Hjem > Fællesskaber > Fredagsklubben

Fredagsklubben

Oplev fællesskab, glæde, spændende bibelhistorier og sjove aktiviteter i Fredagsklubben!

Er dit barn mellem 4 og 9 år? Så er Fredagsklubben det perfekte sted, hvor leg, kreativitet og fællesskab går hånd i hånd med bibelhistorier, sang og bøn. Vi forsøger at skabe et trygt og hjertevarmt miljø, hvor børn kan lære om Gud og Jesus Kristus gennem fortælling samt sjove og meningsfulde aktiviteter. Hver fredag er fyldt med glæde og læring. Vi deler oplevelser, hygger os over en lille forfriskning og bygger venskaber, der varer ved.

  • Vi mødes fredage fra kl. 16.00 til 17.15 i Bethania, Torvet 9
  • Kontingent kun 75 kr. om året – betales elektronisk ved barnets start og derefter årligt i starten af et kalenderår

Giv dit barn en meningsfuld og glædesfyldt stund hver uge – vi glæder os til at byde dit barn  velkommen i Fredagsklubben!

KONTAKT
Pia S. Jensen
Tlf. 24 26 47 46 | fredag@imherning.dk

Særligt til forældrene

Fredagsklubben er tilsluttet Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) Forældre – Søndagsskoler.dk. Vi har egne vedtægter, som du kan læse her …

Indmelding og kontingentbetaling
Du melder dit barn ind i klubben elektronisk via dette link https://tilmelding.soendagsskoler.dk  og indbetaler kontingentet på 75 kr.

Type: Vælg ”Tilmelding med kontingent”
Kreds: Vælg Midtjylland,
Klub:  Vælg ”Fredagsklubben, børneklub i Herning”

De efterfølgende år dit barn er med i klubben benytter du samme procedure. Vi beder om at I sørger for indbetaling af kontingent sker i starten af et nyt kalenderår.

Udover at kontingentet har betydning for de aktiviteter vi kan iværksætte lokalt i klubben har ethvert kontingentbetalende medlem også enormt stor betydning for DFS’ økonomi, idet ethvert betalende medlem med minimum 3 måneders aktiv deltagelse udløser et tilskud via Tipsmidlerne til DFS på ca. 1000 kr! Det er altså win-win på flere planer, at kontingentet bliver indbetalt rettidigt.

Har du spørgsmål da tag fat i en af lederne.

 Vi samler ind i Fredagsklubben
Fredagsklubben samler ind til Viva Danmark Home – Viva Danmark som videresender de indsamlede penge til et børnehjem i Honduras. Vi sender penge bl.a. for at hjælpe børn med skolegang. Send gerne mønter med til indsamlingen, så børnene allerede i en tidlig alder lærer, at der er mange forskellige måder at hjælpe andre på. Det er en frivillig indsamling, for at hjælpe fattige børn.

 Kageliste
Vi starter altid en klub-gang med en forfriskning og lidt tid til hyggesnak.  Børnene skiftes til at medbringe forfriskning (det kan være kage, kiks, frugt eller lignende). I klubben hænger en seddel, hvor I kan skrive jer på.

Samtykke til foto/kørsel – tag fat i lederne
Aht. GDPR-regler har vi brug for forældreaccept til at billeder af barnet må bruges af DFS og Bethania til at illustrere eller reklamere for DFS’ aktiviteter, enten lokalt eller hvor DFS på landsplan er afsender.

Ligeledes vil vi gerne have forældreaccept til at måtte køre jeres barn i forbindelse med lokalforeningens aktiviteter når nødvendigt.

Fredagsklubbens program